Hvert år lader Royal Copenhagen forskellige kendisser pynte borde op til jul, som alle kan komme og kigge på i deres butik på Amagertorv i København. I år det danske sangerinder der har fået æren af at dække op med temaet "Julens Sange".
Det er muligt at se bordene i butikkens åbningstid frem til nytårsaften.
Hvis man selv gerne vil pynte bordet til julefrokosten, men ikke lige har fri adgang til Royal Copenhagens lager, kan man også lave et fint julebord med meget mindre.
For mig er levende lys en vigtig del af julen, og det er så stemningsskabende med mange samlet.
En måde man kan pynt op på bordet er med at have en masse lys stillet i flasker. Flaskerne skal helst være af forskellige højder og former, men alle i samme nuancer. På billedet er alle flaskerne i klart glas, men jeg synes det vil være mere julet med grønne flasker. Så gem øl og vinflasker til borddekorationen.
En anden mulighed for at pynte med lys, er at tage bloklys og fyrfadslys i klare stager og binde kanelstænger rundt om. De kan enten limes fast, eller man kan binde et bånd rundt om. Det er både kønt og giver en skøn duft af jul. Kanelstænger kan købes i forskellige længder i Tiger.
Også æbler kan bruges som lysestager. Det er både til tynde høje lys og til fyrfadslys. De er kønne unden anden pynt, men et bånd og et stykke gran kan hurtigt gøre det endnu mere julet.
Bloklys stillet på et omvendt vinglas med julekugler er en nem men flot løsning til julebordet.
Hvis man gerne vil have noget mere pynt på bordet end bare lys kan man tage nogle koniske glasvaser og fylde med grankogler, julekugler, tranebær, grangrene eller kunstig sne. Man kan også gemmen en lyskæde (de får med batteri så der ikke er nogen afslørende ledninger) sammen med, så der kommer lys ud mellem dekorationen.
En anden ting kunne være at fylde glasset med Hama-perler i hvid, rød og grøn. Hovedsageligt hvis og så med få røde og grønne til at pifte det lidt op. Det ligner lidt sne, men er bare lidt sjovere.
Ligger man tilfældigvis inde med nogle store grankogler, kan man stille dem i små lysestager og krukker, sætte en stjerne i toppen, og de kommer til at ligne små juletræer. Man kan vælge også at spraymale dem eller give dem et lag glimmer, men de er også fine uden ekstra pynt.
Grønt pap kan hurtigt rulles til kegler, som ligner juletræer. Lav en mindre skov i forskellige nuancer og højder, giv nogle en hvid top, så der er lidt variation. De behøver ikke være helt perfekte, hvis nogle er lidt skæve er det helt ok.
Lav eventuelt nogle små huller i pappet inden det rulles sammen, så kan man gemme en lyskæde inde i træet.
Så er det bare at komme igang med at dække op til julefrokost!