Jeg vil male dagen blå...

Så er der en lille samling af noget lækkert blåt. 3 ting som kunne få mig til at ændre hjemmets farver til blå nuancer!

Først dette "3D-billede" der kan ligge såvel som hænge. Et kækt påhit sammen med f.eks. et kort over det område hvor man lige har afholdt ferie? Eller hæng flere sammen og lav en collage. De er lavet af stentøj og billederne kommer fra Tina Marie Bentsen selv, der også har lavet det hele i hånden. Der er ikke så gode muligheder for at købe online, men de forhandles af flere butikker rundt om i Danmark. Tina Marie Bentsen blev færdiguddannet i 2005 på Designskolen i Kolding.
Mød hende på Frue Plads (KBH) 11.-13. aug på Kunsthåndværkermarked.

2. Plaid i egyptisk bomuld med broderi i silke. Størrelse: 140x227cm. Vævet i en lille landsby uden for Cairo, der er kendt for deres vævetraditioner. pris kr. 1499,- hos Box de Lux.

3. Karaffel med glas i mundblæst glas. Jeg er glad for formen og enkeltheden. Glasset som materiale får lov at stå tydeligere frem og det klæder produktet. Pris kr. 649,- Designeren Charlotte Hargreave er uddannet på glasskolen på Bornholm i 2009 og slår til daglig sine folder på Islandsbrygge, KBH.

Update 2016: Plaid og karaffel er ikke længere i handlen