IKEAs nye katalog

Så er årets reklamekatalog dumpet ned i postkassen og det er allerede blevet kigget igennem et par gange. Det er muligt at mange synes det er lidt mareridtsagtigt at bevæge sig ind i et IKEA varehus, men kommer sjældent ud derfra uden at have købt noget. Om ikke andet så et billigt måltid mad.

IKEA kan designe til en lav pris, så jeg som forbruger affinder mig med at det har en knap så lang levetid.

Jeg har fundet en lille håndfuld ting, blandt det nye, som helt klart skal nærstuderes:

1. Stockholm sofa med velourbetræk. Jeg opfatter ellers ikke mig selv som en velourtype eller til det bløde og vamsede, men der er et eller andet over denne her Stockholm... 3 personers med stoffet Sandbacka i farven grøn koster kr. 8.999,-

2. Välkänd skål/fad har flere funktiner. Formen er helt enkel og selve skålen  kan bruges med og uden låg. Låget er lavet af bambus og kan også bruges som et fad

3. Fabrikör er et fint vitrineskab, der kan bruges til bad, køkken eller udstilling af drengenes dinosaurer, mors smykker mm. Jeg synes det er meget fint og er sikker på at det vil finde vej til mange danskeres bolig. Pris kr. 1299,-

4. Dukkehusmøbler - minatureIKEA til ungernes dukker! Det er en super sjov idé, som helt klart vil gøre sig i det moderne indrettede dukkehus eller lejligheden der er indrettet i vindueskarmen... Huset, pris kr. 99,-