Mine manglende indlæg på blokken den sidste uges tid har skyldtes at jeg ihærdigt har forsøgt at hoste mine lunger op og puste min hjerne ud gennem næsen, dog uden succes. At være syg har kun lige givet mig energi nok til at ligge på sofaen med et tæppe, en kop the og se fjernsyn.
Et tæppe, jeg godt kunne have brugt, er Giganto fra Nocturnal Knits. Det er strikket af karteuld, som er strikket på pvc rør med en diameter på 4 cm. Så det er dejlig blødt og tykt.
Man kan lave det selv og købe mønsteret til $6,24 og se deres tutorial video så man har lidt en ide om, hvordan man styrer de MEGET store strikkepinde. Uld kan fåes i et væld af farver hos uldportalen.
Hvis ikke man orker at begive sig ud i et så storstilet strikkeprojekt, kan man også købe tæppet færdigstrikket til $699 + fragt. Så det kan måske godt betale sig at lave det selv... hvis man orker.