Jeg har fundet fem bud på flotte kagefade, der giver endnu en god grund til at gå i køkkenet og skabe nye kreationer. Præsentationen er en stor del af oplevelsen ved at spise og fadene giver bagværk (både bagt og bragt) den opmærksomhed, det fortjener på kaffebordet.
1. Det første fad er fra danske Susan Liebe. Det håndlavede fad pynter selv, når kagerne er væk, for i bunden står teksten "Rigtig mange små kager" og der er tegnet tre cupcakes med en barnlig streg. Det måler 20x20 cm. Find det i vores webshop til pris kr. 450,-
2. Det næste fad er fra Janni Gotliebsen. Fadet ser massivt ud, men det er overraskende let. Der er et fad til alle, da de bliver lavet i mange forskellige farver. Det findes både med og uden teksten "kage" og kommer i tre forskellige størrelser. Den midterste størrelse er 18x18 cm og koster pris kr. 300,-. Få fingrene i fadet på Unika-k eller ved at kontakte Janni Gotliebsen her.
3. Det næste fad jeg vil fremhæve, er fra Luigi Bormioli. Glasfadet er elegant formet og der hører en fin klokke med. Klokken iscenesætter kagen i sin egen lille installation. Kagen til eftermiddagskaffen få nærmest et eventyrligt strejf, når den bliver serveret på fadet. Ø 28 cm og pris kr. 1200,- hos Kopk.
4. Stelkompagniet står bag det næste fine fad med fuglebad. Både farven og fuglene signalerer forår - perfekt på havebordet. Det er dejiigt at se et kagefad med flerdimensionelt liv i. Ø 27 cm. Find det på Skiftselvs webshop til pris kr. 250,-
5. Det femte og sidste fad jeg vil vise, er både dansk design og genbrug. Kirsten Kühne støtter bæredygtighed, og derfor har hun piftet mormors blomstrede fade op med fugle.
Klar, parat, server!
/Camilla