ETSY-world

ETSY er  en online portal, der giver små-designere og andre med mere eller mindre kreative evner muligheden for at sælge deres produkter. Der er meget crap, men ind i mellem finder jeg også ting, jeg tænker er spot on. Er man lidt kreativ, kan man jo selv forsøge at gøre dem efter. Skulle du ikke føle dig kreativ, så køb det endelig af dem, der har fostret idéen om produktet og støt de kreative rundt om i verden.

1. Lampe, der ligner en Hortensia blomsterkrone. Lavet af små stykker træ. $ 425,-

2. Samme designer har lavet "Spaghetti"-lampen, der også er af træ. $ 200,-

3. Dette efterår kan vi ikke komme uden om dyr, hvis vi vil bare lidt med på noderne i vores indretning. Denne ræv har en flot farve og trykket er meget grafisk. Hvilket tiltaler mig meget. $ 28,-

4. Lotusblomst-skålesæt. Skåle er alle forskellige - 8 stk i alt. Samlet ligner de en lotusblomst og den er flot at have stående fremme til dekoration. 2.323,99 Designeren har også mange andre utroligt søde keramik ting.

5. Badeværelsesæt og bakke i beton. Fra $ 39,-

Update 2016: Flere af de omtalte produkter er ikke længere til salg på ETSY