For at sige det som det er: der er ufattelige mængder af hæsligt Påskepynt! Og da jeg generelt har det med sæson-pynt at det skal være enkelt og understøtte resten af stilen i hjemmet, synes jeg det er svært at finde Påskepynt der passer til mig.
For mange er Påsken noget med den første store tur i haven eller at man tager hjemmefra. Alle disse fakta sammenholdt gør at jeg har stor forståelse for at man måske får pyntet knap så meget op til denne højtid.
Hos Vintage Kompagniet er der nogle meget fine nostalgiske æg og andet pynt. Personligt kunne jeg godt finde på at købe en af de gamle chokoladeforme til at lave nogle personlige Påskeæg. Jeg har udset mig en form til kun 55,- Så nu skal jeg bare have købt noget god chokolade...