DIY Tirsdag: Glimmer balloner til nytår

Igen i denne uge bliver det DIY tirsdag istedet for fredag.
Jeg tænkte, at det ville være bedre med ideer til oppyntningen til Nytårsaften, end DIY når man har tømmermænd på fredag.

Dette indlæg er med forskellige måder, du kan bruge balloner og glimmer i kombination.

DIY glimmer balloner

Du kan vælge at bruge glimmer indeni ballonerne.

Her er det bedst at bruge lyse eller gennemsigtige balloner.

Hæld glimmer ind i den uoppustede ballon gennem en tragt eller et stykke papir rullet til en tragt.
Pust derefter ballonen op, gerne med en pumpe, så du ikke får glimmer i munden, og bind så knude på enden.
Nu kan ballonen hænges op som pynt til nytårsaften.

Det giver meget forskelligt udtryk, alt efter hvilken typer glimmer du vælger.

Helt fint glimmer (som hos Martha Steward), giver en glitrende farve inden i ballonen.
Fint Glimmer Ballon

 

Stort glimmer, eks. pailletter (som hos Brit + Co), giver prikker på indersiden af ballonen.
Ballon Pailletter

 

Du kan også bruge stykker af lametta (som hos I Spy DIY). Brug gerne forskellige farver og stykker med forskellig længde, for et fint rodet udtryk.
Lametta Ballon

 

Disse balloner er også gode at sprænge, når du træder ind i det nye år (som på billedet fra Knot and Bow). Det ser meget pænere ud end bordbomber eller serpentiner.
Springende Ballon Med Glimmer

 


Glimmer kan også bruges udenpå ballonerne.

Når glimmeret kommer udenpå ballonerne, er det lige meget hvilken farve, de balloner du bruger, har.

Du kan skrive årstallet med glitter på dine balloner (som hos Design Improvised).
Brug en pensel til at skrive 2016 med all round lim udenpå den oppustede ballon. Drys så glimmer hen over limen - husk at have en avis under til at opsamle overskydende glimmer på.
Aarstal I Glimmer Ballon


Skjul knuden på ballonen med glimmer (som hos I am Free og hos Studio DIY).
Når ballonen er pustet op, kan du dyppe enden med knuden i allround lim (eller pensle det på) og derefter i glimmer. Skal der snor i ballonen, kan det anbefales, at du binden den fast i enden, inden du går igang med lim og glimmer.

Glimmer Bund Ballon


Glimmer kan også bruges i toppen af ballonen (som hos My Sister's Suitcase). hvor der kommes lim og glimmer i toppen af den oppustede ballon. Dette er især en god dekoration, hvis man skal have ballonerne hængende på en snor i loftet, hvor toppen af dem så vender nedad.
Glimmer Udenpaa Ballon

 

Mangler du inspiration til dekoration af dine champagneglas, kan du kigge forbi mit blogindlæg fra sidste år om pynt af glas til nytårsaften.

Godt nytår!