Hvem skulle have troet at Brad Pitt havde tid (og talent) til at designe møbler, men i mandags kom en kollektion på 10 forskellige møbler på gaden, alle designet af Pitt men lavet af Frank Pollaro.
Hele aftalen kom i stand da Brad Pitt i 2008 bestilte et specialdesignet skrivebord af Pollaro Custom Furniture. Da Frank kom for at installere bordet i Pitts hjem i Sydfrankrig så han Pitts tegneblok med hundredevis af tegninger af møbler. De fandt hurtigt en fælles kærlighed for godt håndværk og lige så stille kom de frem til at Frank skulle lave nogle af Pitts designs. Læs meget mere om hvordan samarbejdet udviklede sig i denne artikel.
Personligt synes jeg at designet er MEGET amerikansk, med mørkt træ og lidt for meget volumen. Men jeg kan ret godt lide de to sofaborde med glasplade og metalstel, samt reolen.
Da alle møblerne er limited edition eller custom made og kun lavet i meget få styk, er priserne også temmeligt høje, eks. koster CC-2 lænestolen $45000.