Bolia Design Awards

Igår var vi så heldige at være blevet inviteret med til Bolia Design Awards, hvor den nye kollektion blev vist frem og vinderen af Bolia Design Awards 2013 blev kåret.
Det foregik i et fotostudie i København i nogle gamle fabriksbygninger, som til dagen var blevet omdannet til et Bolia univers. Mange af de nye produkter fra 2014 kollektionen var stillet op i lækre miljøer, og aftenen blev krydret med lækre snacks, champagne, god musik og selvfølgelig selve prisuddelingen.
Vinderen blev Christina Rathmann med stolen Harry. Der er en tydelig inspiration til Flaglinestolen, men den er alligevel nutidig og rigtig fin. Vi kan jo krydse fingre for at den kommer med i kollektionen til 2015. Peoples choice prisen gik til Anders og Dittes sofa Curv.
Vi fik et godt indblik i hvad der kommer frem i lyset og hvad der langsomt er på vej væk igen i Bolias kollektion. I den næste kollektion, som har fået navnet Love, Life and Furniture, vil der være over 300 nye varianter af møbler og 300 nye varianter af accessories. Så der bliver nok at glæde sig til!
Vi siger tusind tak til Bolia.com for en rigtig god aften!

Ps. så har Bolia jo udsalg for tiden med besparelser på alle varer.