Baby i sengen, næsten - Liseborg.dk

En stor del af min omgangskreds har for nyligt fået børn, og det kræver en del omvæltninger i livet og i indretningen.
En måde man kan have sin baby tæt på sig om natten uden den som sådan er i dobbeltsengen, er ved at benytte en babyseng som er åben i den ene side. Den kan så skuppes helt tæt på sengen, og det er så nemt for mor eller far at komme til.
De er ikke alle sammen lige kønne, men jeg kan ret godt lide udgaven fra Bednest. Den er enkel i sit design, kan let klappes sammen og så kan den både bruges op ad sengen og fritstående.
Hvis man har den i forbindelse med sin egen seng, kan den nemt spændes fast, så den ikke bevæger sig ud midt i rummet i løbet af natten, og højden kan selvfølgelig tilpasses sengens højde.
Den er lavet i formspændt træ, med stof i siderne. Ikke noget med tremmeseng her! Og den kan tippes så den ene ende står højere end den anden.
Selvfølgelig er den gennemtestet og lever op til EU's sikkerhedskrav til børnesenge.

Det har ikke været muligt for mig at finde en dansk forhandler, men Bednest kan købes på flere engelske webshops bl.a. her til £299.