Three Potato Four har alt hvad hjertet begærer når det gælder amerikansk retro. De er hjemmehørende i Philadelphia, USA, hvor de har til huse i en gammel tekstil Mølle (hvad det så end er...) Kommer du på de kanter, er det en fordel at have aftalt et besøg med dem på forhånd, da åbningstiderne ikke ligger fast.
1. Cafeteriabord med fastmonterede skamler. Fås i 3 størrelser med henholdsvis 4, 8 eller 12 sæder. Bliver lavet efter bestilling.
2. Postkasse til dine aviser/reklamer. Ja, det er jo nok meget et nostalgiobjekt, da flere og flere vælger at læse aviser og reklamer på nettet, men det gør den ikke mindre flot. Montér den indenfor og brug den til papirer.
3. Ok, indrømmer at denne kano måske ikke lige er det mest oplagte at smide ind i hjemmet, men så hav den stående i haven og se flot ud! Eller vær Rasmus-modsat og gør som i Chandler og Joey i Venner og hav den stående midt i stuen. Lavet i birk.
4. Plaid i grå uld med striber i klare farver.
5. Nu er jeg ikke den store lystfisker, men så vidt jeg har forstået er denne anordning til at have fiskemadding i, men hæng den evt. med lågen op ad og brug den til opbevaring.
6. Biblioteksskilt i mahogni-finér.
7. Nøgleholder. Inspiration er fundet på diverse amerikanske moteller, hvor tilsvarende nøgleknager har været i brug.
8. Baseball Boblehead - er original og har få reperationer på hovedet. One of a kind, boys and girls!
Følg dem på Facebook.