Jeg går og drømmer om at få et kagefad på fod. Eller jeg vil faktisk gerne have flere. Så her er et lille udvalg i forskellige farver, materialer og størrelser, til andre der ligesom jeg gerne vil servere (lag)kager med maner.
Det første fad er designet af kage-guruen Nigella Lawson i samarbejde med Sebastian Conran. Det er i keramik og fås i blå, sort eller cremefarvet. Det måler 23cm i diameter og 13cm i højden. Køb det her
Der findes selvfølgelig også et kagefad i megamussel serien, som dog er limited edition. Det har en diameter på 32cm og jeg er sikker på, det vil kunne få mine kager til at smage bare lidt mere eksklusivt.
Dette glasfad fra house Doctor har en fin bølget kant og måler 30cm i diameter. Bestil det her
Lisbeth Dahl har lavet dette fine metalfad med tilhørende glasklokke. Det har en diameter på 45cm og er 46cm højt.
Det firkantede fad er i højglanspoleret aluminium og måler 28x28cm. Det er nok ikke egnet til lagkager, men det vil sikkert se godt ud fyldt med cupcakes. Det kan købes her
Update 2015: Flere af de viste fade bliver ikke længere produceret og kan være meget svære at finde fra ny